Din udfordring
I perioder med stram likviditet bliver virksomhedsledere i alle brancher stillet over for højere krav om effektivisering af virksomhedernes innovationsprocesser. Der er ikke længere plads til at poste penge i forsknings- og udviklingsprojekter der rummer væsentlige risici for at slå fejl. Prioriteringen af projekterne bliver således altafgørende.
For en virksomheds ledelse kan det imidlertid være svært på et tidligt stadie at vurdere nye ideers risiko for fiasko eller potentiale for succes. Beslutningsgrundlaget er ofte svagt, og beslutningen om investering af store udviklingssummer og medarbejderressourcer tages ud fra ’de bedst mulige mavefornemmelser’.
Vores løsning
I dag kan det faktisk lade sig gøre at fremskaffe et langt mere præcist beslutningsgrundlag for investeringer i teknologiske udviklingsprojekter. Plougmann & Vingtoft a/s og tto a/s har sammen udviklet den unikke ydelse ”Innovation Risk Assessment” der på et tidligt stadie kan kaste lys over sandsynligheden for et innovationsprojekts succes eller fiasko.
Ved at bearbejde den viden der ligger i patentdatabaserne kan vi give din virksomhed et overblik over konkurrencen inden for det teknologiske område som jeres projekt-idé er en del af. I Innovation Risk Assessment analyserer vi således patentaktiviteten inden for idéens teknologiske felt og nært beslægtede felter. Derudover identificerer vi konkurrenterne på det pågældende område og vurderer deres styrke og interesse i området.
Vi bruger de førende IT-værktøjer og eksperter i en intensiv og velstruktureret proces, og i løbet af kort tid kan vi derfor præsentere dig for resultatet af analysen på en overskuelig måde.
Dit udbytte
Gennem Innovation Risk Assessment kan din virksomhed allerede i idé-fasen få svar på en række spørgsmål som har afgørende indflydelse på dit projekts succes eller fiasko, bl.a.:
- Hvor attraktiv er din idés teknologiske felt ud fra et patentmæssigt synspunkt?
- Hvilke konkurrenters patentrettigheder risikerer din virksomhed at blive blokeret af?
- Hvad kendetegner de største konkurrenters patentaktivitet, og hvor aggressive er de?
- Hvad er konkurrenternes geografiske fokus og økonomiske tilhørsforhold?
- Hvilke uventede konkurrenter er du oppe imod?
Samtidig får du gennem analysen mulighed for at identificere potentielle samarbejdspartnere og teknologier som din idé kan drage nytte af. Ud over at give din virksomhed et unikt beslutningsgrundlag på et tidligt tidspunkt giver Innovation Risk Assessment jer en hurtig og billig risikovurdering.
Kontakt en af vores IPR-eksperter hvis du vil vide mere om Innovation Risk Assessment eller udfyld denne kontaktformular, så vender vi tilbage hurtigst muligt.


