Fynsk droneprojekt bekæmper insekter med insekter

Dansk økologi har stor succes, men også sine udfordringer. Ét af de helt store problemer ved at dyrke økologisk er blandt andet, at man ikke har mulighed for at bekæmpe skadeorganismer med kemiske midler. Det gør økolandmændenes afgrøder meget sårbare over for især insektangreb, der kan forårsage store værditab.

Det problem synes nu tæt på at være løst, efter at den fynske teknologivirksomhed Ecobotix har udviklet en ny økodrone, der kan transportere og sprede biologiske bekæmpelsesmidler og på den måde afholde skadedyrene fra at æde af markens afgrøder.

Anders Petersen fra virksomheden Ecobotix og Senior Patent Attorney Brian Andersen i snak om X8+ oktokopter-dronen foran Cortex Park. Foto: Søren Skarby

Droneprojektet vil således kunne sikre en mere effektiv produktion og reducere landmændenes værditab på afgrøderne. I sidste ende vil det kunne bidrage til, at priserne på økologi kan sænkes og derved give flere forbrugere adgang til økologiske fødevarer.

Avancerede opfindelser skal beskyttes med et patent

Ecobotix’ nye opfindelse er blot et ud af en række innovative projekter, der har placeret Danmark på sjettepladsen på den globale liste over lande, der har flest robotter per medarbejder i industrien.

Plougmann Vingtofts rådgivere med speciale i droner og robotter har hjulpet den fynske startup med at patentere den nye, spændende teknologi.

Har du behov for rådgivning og sparring, der give din virksomheds næste opfindelse luft under vingerne, så giv os et kald på 3363 9300 eller send os en mail på roboticsdrones@pv.eu