Design eller dagligvarer?

Headerbillede: reverent / Pixabay.com

Hvert år i februar uddeles prisen Plagiarius til en virksomhed, der har været udsat for groft plagiat. Fokus har primært været tyske virksomheder og i år var ingen undtagelse. “Vinderne” havde designet produkter som nøddeknækkere, julienne-snittere, tasker, trykmålere og arbejdstøj.

Ud fra hvad der står i pressen om kopiering af brugsgenstande i dagligvarebranchen, er det ikke utænkeligt, at der næste år kunne være flere danske design på listen. Plagiarius er en pris, de færreste er glade for at vinde, men ikke desto mindre er den med til at kaste lys over problemet med kopisager særligt inden for segmentet af livsstilsprodukter.

Marked for kopier i dansk dagligvarehandel

Indimellem er det svært at vide, hvornår der er tale om harmløs inspiration, og hvor mange ligheder der egentlig skal til, før der er tale om ulovlig krænkelse og plagiat? Andre gange er det let at få øje på kopien, og det bliver så op til forbrugerens moralske kodeks at afgøre om man ønsker at købe produktet eller ej. Uanset hvem der kopierer hvem, så er der et ganske stort marked for kopivarer – også i kvalitets- og designbevidste Danmark, hvor prisen stadigvæk er den vigtigste parameter for de fleste forbrugere.

Derfor kan vi heller ikke fortænke dagligvarehandlen i at producere og tilbyde det, som forbrugeren tilsyneladende efterspørger – billigt design. Men hvor går grænsen egentlig? Problematikken er højaktuel i dansk dagligvarehandel, hvor udbuddet i supermarkedernes nonfood-afdelinger ofte er kraftigt inspireret af dansk design. F.eks. har Netto ved flere lejligheder gjort sig uheldigt bemærket ved at sælge urtepotter, lamper, gummistøvler, regnjakker og senest skumgummihætter til mobiltelefoner, der er direkte kopier af velkendte designsuccesser. Salget har i flere tilfælde ført til en stribe af voldsomme shitstorme på de sociale medier mod Netto og en række kopianklager, hvor butikskæden er blevet påbudt at fjerne kopiprodukterne fra hylderne. Så i Skandinavien er design trods alt bedre beskyttet end i de fleste andre lande rundt i verden.

Hvordan sikrer man sin egen butik?

Det kan være en god idé at søge efter lignende produkter og design via en simpel billedsøgning på Google. Alternativt kan man gøre brug af designdatabaser såsom DesignView eller i Hague Express-databasen.

Får man som virksomhed en henvendelse fra en håbefuld designer, som gerne vil sælge sit produkt, kan det anbefales, at man udarbejder en “non-disclosure agreement” (NDA). Heri bør man skrive, hvad det er for et produkt, man bliver præsenteret for, og om designeren/sælgeren kan stå inde for, at man ikke krænker andres designrettigheder.

Vil man sikre sig mod beskyldning om plagiat og mod at havne i en shitstorm på sociale medier, så er der hjælp at hente online – og husk at det aldrig skader at bruge sin sunde fornuft.

Indlægget blev bragt i Dansk Handelsblad i juni måned 2017.

 

LÆS OGSÅ: Er din nye kollektion klar til at erobre verden?

LÆS OGSÅ: Robotterne kommer – men ikke som du tror

 

Del