Munich Copenhagen Aarhus Oslo

Vores samarbejdspartnere

For på bedst mulig måde at kunne hjælpe vores kunder med at opnå en strategisk fordel i deres markeder har vi etableret tæt samarbejde med en række andre højt specialiserede virksomheder inden for immaterialretlig rådgivning.

Vi har købt ejerandel i TTO A/S - en af Europas førende virksomheder inden for teknologioverførsel, herunder værdiansættelse og kommercialisering af nye teknologier, licensering af IPR og teknologisk due diligence. Virksomheden har især dyb indsigt i især cleantech og life science og rådgiver i dag en bred vifte af danske og internationale kunder om hvordan disse kunder bedst kan udvikle intelligente og funktionelle innovationsstrategier der skaber positive resultater på bundlinien. Læs mere om TTO A/S på www.tto.dk  

Et andet vigtigt skridt i retningen mod at realisere vores mål om at blive den førende IP-rådgiver i Europa er samarbejdet med den tyske patentrådgiver Savic Patentanwälte. Virksomheden ledes af den anerkendte Patentanwalt og European Patent, Design og Trademark Attorney, Dr. Bojan Savic som er ekspert i alle aspekter af tysk IP-rådgivning, herunder repræsentation af klienter ved den tyske patentdomstol og den tyske højesteret i ugyldighedssager samt i tvistsager ved den tyske civildomstol. Læs mere om Savic Patentanwälte på www.savicpatent.eu 

Vores samarbejde med disse rådgivningsvirksomheder sikrer at vores kunder altid får en optimal service og ekspertrådgivning som dækker alle aspekter af IPR.